Prof. Dahls gt.17 - Historie

Ord for dagen

"Government big enough

to supply everything you need,

is big enough to take

everything you have." 
Thomas Jefferson

 

 

 

Tomb Gård i Østfold; stedet hvor huset i Prof. Dahls gt.17 opprinnelig ble bygget

Parkanlegget på TombGodset Tomb gård, (idag landbruksskole) er kjent helt fra 1200-tallet. Under ulike eiere gjennom slutten av 1800 og begynnelsen av 1900 tallet var godset blitt fullstendig vanskjøttet.

Med unntak av et stabbur fra 1840 er det er nesten ingen av de gamle bygningene igjen, og vi antar at laftebygningen som danner kjernen i PD17 ble solgt "på rot" og flyttet til Oslo i denne nedgangsperioden. 
Gjennom kommunens kjøp i 1937 ble Tomb gård reddet fra totalt forfall og omfattende eiendomssplittelse. 

Fredrika BremerBlandt de tidligere eiere i den aktuelle perioden finner vi Mathias Sommerhielm, en av unionskongen Karl Johan betrodde embetsmenn og unionens statsminister i årene 1822-1827. Sommerhielm var også førstestatsråd i Christiania. I folketellingen av 1801 finner vi M. oppført med hele sin husstand. Senere gikk godset over til Christine Marie Lewenhaupt, enken etter Mathias Sommerhielm.  Det fortelles at i årene 1839-44 bodde den svenske forfatterinnen Fredrika Bremer
 hos Grevinnen på Tomb, og en antar at noen av bøkene hennes, bl.a. "Grannarna", har sitt utspring fra Tomb og bygdene omkring. I bygden ble grevinnen kjent som en energisk foregangsperson for utbygging av skoler i fylket, generøs mesen og skaper av et stort stipendiefond for ungdom.

MatMathias Sommerhielmhias Otto Leth Sommerhielm, 1764-1827

Norsk Statsminister, frimurer, var Søn af Major Otto Matthias Sommer, adlet Sommerhielm, og Anne f. de Leth, og blev født i Kolding 22. Avg. 1764. I sine yngre Aar foretog han Rejser i Tyskland og Frankrig og blev efter Hjemkomsten Student 1782 samt tog 1785 latinsk-juridisk Examen. 1786 blev han Prokurator ved Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn samt ved Rigernes Overretter. 1789 udnævntes han til Assessor i den norske Overhofret og var senere bestandig knyttet til Norge. Da Overhofretterne i 1797 ophævedes, blev han overflyttet som Assessor til Akershus Stiftsoverret. 

1801 udnævntes han til Generalavditør i Norge og 1803 til Deputeret i det norske Kom-missariatskollegium. 1810 udnævntes han til Amtmand over Smaa-lenenes Amt og blev Konferensraad, hvorhos han fra Jan. 1809 havde faaet Sæde i den interimistiske Regeringskommission for Norge, hvor han forblev, indtil denne i 1810 afsluttede sin Virksomhed. S. boede som Amtmand paa sin Gaard Tomb i Smaalenene. I disse forskjellige Stillinger vandt S. Renommé som en kundskabsrig Jurist og dygtig administrativ Embedsmand. Han var en af Deltagerne i det navnkundige Notabelmøde paa Ejdsvold 16. Febr. 1814, og da Christian Frederik i Marts 1814 udnævnte S. til Medlem af sit Regeringsraad, var dette begrundet i den Anseelse, han nød. 

S. udnævntes i Maj s. A. til Statsraad og var efter Konventionen i Moss 14. Avg. en af de 4 Regeringsmedlemmer, der bleve tilbage og førte Regeringen. S. deler saaledes med N. Aall,  J. Collett og M. G. Rosenkrantz Æren for at have ført Norge gjennem den farlige Krise og at have undgaaet alt, som kunde  kompromittere Riget  og Stortingets Handlefrihed under de paafølgende Forhandlinger. 

Efter 4. Nov. 1814 blev han med Collett staaende i Regeringen, de eneste af dennes Medlemmer, som den i Længden beholdt, der tidligere havde været Christian Frederiks Raadgivere. Endnu i 1815 stod S. i Brevvexling med sin gamle Konge, hvemhan i Brevene titulerede «Deres Majestæt». Men snart ophørte denne Forbindelse, og S. forandrede sin hele Holdning. Den danskfødte Mand blev ikke alene en ivrig Tilhænger af Foreningen med Sverige, men han følte sig tiltrukken af Livet og Forholdene i dette Land og opførte sig oftere paa en Maade, som om han foretrak dette for Norge. Under gjentagne Ophold i Sverige fik han der mange personlige Forbindelser. Livet i Stockholms fornemme Kredse synes at have tiltalt ham meget. Medens andre norske Statsraader følte sig mere isolerede under sine Ophold i den svenske Hovedstad, var han vel tilfreds med at leve der. 

Under den Spaltning, der efterhaanden opstod mellem Carl Johan og Grev Wedel og navnlig efter 1818 fremtraadte med en væsentlig voxende Styrke, hældede S. til Kongens Side. Hans Kolleger saa ikke med ubetinget Tillid til hans Holdning og mistænkte ham derhos for vel stærkt at sympathisere med de i Sveriges højerestaaende Kredse raadende, mod Norge fjendtlige Stemninger. Det sande er vistnok, at S., hvor han blev stillet alene, uden Vejledning, laa under for Tryk, og at han, der-ved sit tredje Giftermaal var kommen i nær Forbindelse med Sveriges højeste Adel, lod sine Meninger bestemme fra dette Hold. I Forholdet til Kongen bøjede han sig for dennes Krav paa at være den eneste Leder, der i alle Dele vilde bestemme Administrationens Gang.

Flere Gange havde S. i Statholderens Fravær forrettet som den norske Regerings Formand, navnlig fra Nov. 1818 til Begyndelsen af Maj 1819. Da i 1822 Grev Wedel og Peder Anker traadte ud af Regeringen, og denne derved helt blev Organ for den kraftige Konges Vilje, blev S. i Juli 1822 Ankers Efterfølger som Statsminister og Chef for den norske Statsraadsafdeling i Stockholm. Denne Stilling beholdt han til sin Død, der indtraf 15. Nov. 1827 i Stockholm, efter at han i nogen Tid havde været sengeliggende. Hans epikuræiske Tilbøjeligheder havde i de senere Aar taget stærk Overhaand og bidroge vistnok til at undergrave hans-Helbred og forringe hans Dygtighed. Som Statsminister vides han ikke at have udmærket sig paa nogen Maade. Han lagde næppe ved nogen Anledning  større Selvstændighed for Dagen. Derimod synes han at have ofret meget paa den selskabelige Repræsentation. 

S. havde betydelige litterære Interesser og samlede et stort og prægtigt Bibliothek. Da hans økonomiske Forhold vare daarlige, blev dette efter hans Død kjøbt af Carl Johan, efter Sigende 'til en Pris af i £ pr. Bind. Det danner nu Grundstammen i det kongl. Haandbibliothek i Christiania. - Gift i. (1791) med Frede-rikke Dorothea f. Sehested (f 1797), Datter af J. Fr. S. til Rod-steenseje- 2. (1800) med Henriette Hermine f. Fuglberg (f. i Lavr-vik 1778, f 1819), Datter af Salomon F.-, 3. (1823) med Christine Marie f. Grevinde Lewenhaupt (f. 1790 f 1845).

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1827. Nicolaysen, Norske Stiftelser III. Personalhist. Tidsskr. IV. Halvorsen, Norsk Forf. Lex.


Tønne HuitfeltTønne Huitfeldt

Brigadier Tønne Huitfeldt  var den første kommandanten ved Fredriksten festning og gjorde en enstående innsats i krigen mot svenskene i 1657-1660. Han benyttet alle påskudd til å bygge festninger . Senere ble han berømt for sin innsats ved forsvaret av Halden. T.H. var godt kjernt i området. I sine yngre dager bodde han hos sin onkel (mors bror) Sigvard Gabrielson i Værne kloster. In 1662 giftet han seg med Helle Margrete Nold, fra Maglø i Skåne. De fikk syv barn sammen før hun døde på  Fredriksten festning i 1671. To år senere giftet T.H. seg med Sophia Amalie Rosenkrantz. De fikk tre sønner. Deres eldste sønn Generalløytnat  Jørgen Huitfeldt arvet mye av godset fra Jens og Henrik Bjelke gjennom sin mor og hennes to ektefeller. På denne måten tok han også over Elingård. 
T.H. startet et nytt familiedynasti på Tomb som skulle vare i 175 år. I denne tradisjonenen finner vi familiene Huitfeldt, Tritzchler, Lutzow, Sommerhielm og Lewenhaupt. T.H. overtok Tomb i moden alder. Før han giftet seg med Sophia Amalie Rosenkrantz i 1673, kjøpte han Tomb av Werner Parsberg fra Nørlund. Gjennom dette kjøpet ville han sørge for at Sophia Amalie skulle få en betydelig arv. Tønne døde på Fredriksten festning i 1677, og Sophia Amalie betraktet Tomb som sin eiendom. Men siden en tredjedel av godset ennå ikke var betalt, hadde hun ikke noe skjøte på eiendommen. Tønne Huitfeldts datter, Margrete, fra hans første ekteskap, og hennes forlovede, Hans Ernst Tritzchler, slo da til. De betalte inn den resterende kjøpesummen og ble således de nye eierne av Tomb. Margrete Huitfeldt og Hans Ernst Tritzchler giftet seg og flyttet til Tomb i 1681. Margrete døde to år senere under et besøk hos sin gudmor Margareta Huitfeldt i Tjørn i Bohuslen. Paret hadde en datter Margrete som fortsatte dynastiet ved Tomb.

På katolsk tid fantes et gårdskapell "St. Margaretha-kirken på Tomb. En døpefont hadde inskripsjonen "Hans Ernst Tritzchler - Margrete Huitfeldt 1682". 

fra Tomb og Trondstadgaard; Commandant ved Friderikshald, Oberst for Smaalenenes Regiment; og Lensman over Smaalenene. Tønne & Sophiie Amalie sies å være 'grunnleggerne' av den norske grenen av Huitfeldt.